Vind Kirke er indviet til Skt. Gertrud og omtales første gang omkring 1325 i ”Ribe Oldemor”. Man mener, at kirken er fra omkring år 1200. Kirken lå i forfald - antageligt i ufredsårene 1320-1340, da blandt andet de holstenske grever hærgede og plyndrede store dele af Jylland. Den blev genopbygget omk. 1520 af præsten Ib Jensen. Den nuværende kirke er (bortset fra våbenhuset fra 1863) opført af rå og kvadrehugne granit– og munkesten. Udvendig bærer kirken præg af at være blevet ombygget flere gange. Vind Kirke er en kullet kirke, men visse ansatser vest for kirken lader ane, at der måske har været et tårn. En blændet rundbue i vestgavlen, norddørens og den tilberedte syddørs placering tæt ved samme gavl kan tyde på, at kirken har haft et tårn. Der findes dog ikke skriftlige oplysninger, der kan bekræfte dette.

Vind Kirke er enkel i sin udsmykning og dermed lys og venlig som følge af den seneste restaurering i 1974, hvor der blev lagt nyt gulv, indsat nye bænke i eg, samt et nyt Frobeniusorgel. Også kirkens alter og alterskrank blev fornyet. Kristus-figuren på korsgavlen er udført i støbejern af billedhugger Erik Heide. I koret ses anlæg for et hvælv, der vel aldrig er blevet fuldført. Den romanske granitdøbefont er kirkens ældste inventar. Dåbsfadet med en fremstilling af ”Bebudelsen” er af sydtysk type fra omkring 1575.
Prædikestolen fra 1639 er i renæssancestil med toskanske hjørnesøjler og blændarkader. I 1974 blev prædikestolen istandsat og malet af kunstmaler Ernst Trier.